Cirkulære- og u-rør

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.

Belysningens styrke måles i lumen. Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men efterhånden, som pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget altså i watt. Nu giver det bedre mening at måle, hvor godt pæren udnytter energien til at producere lys (lumen pr. watt), og det er denne udnyttelsesgrad, man angiver i lumen (lm). Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den også. Lumen angiver altså mængden af lys fra lyskilden.

Farvetemperaturen måles i Kelvin. Jo højere Kelvin-værdien er, jo hvidere og koldere opfattes lyset. En gammeldags glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 Kelvin. Vil du skabe hyggestemning, bør Kelvin-værdien altid ligge på under 3.000 – hvilket man også kan opnå med mange LED-produkter. Ønsker du derimod en koncentreret belysning, der er god at arbejde i, kan du vælge en farvetemperatur på op til 4.500 Kelvin. Denne farvetemperatur gør det lettere at koncentrere sig om det, man arbejder med. Det er også en af årsagerne til, at mange kontorer anvender lysstofrør, som kan have en Kelvin-værdi på 4.000 Kelvin.