Udendørs

Udendørs belysning

Når det kommer til udendørs belysning er der flere forskellige løsninger, som tilpasses det sted lyset skal placeres.

Mastehovederne eller mastetoppene er nemme og hurtige at montere på eksisterende maste. Vi har både mastetoppe med symmetrisk og asymmetrisk lysspredning - de asymmetriske mastetoppe bruges til at undgå at lyset rettes bagud ved tæt bebyggelse - og dermed undgås generende blændinger.

Pullertlamper kan være med til at skabe et åbent og lyst indgangsparti. De elegante pullerter måler under en meter, og skaber et behageligt og blændfrit lys, i det lyskilden er under øjenhøjde.

Det er naturligvis også muligt at få en klassisk plafond til montering på væg eller loft.

Skal der være lidt mere kraft på lyset, er en projektør det rigtige valg. De nye LED projektører leverer ekstremt meget lys, med et lavt energiforbrug.